DK | EN
Et stort, smukt og robust spisebord i massivt træ med en finish, der glæder sanserne, danner naturligt centrum for et moderne hjems mange aktiviteter.
HANSEN Livings arkitekttegnede spiseborde er i Serie 100 udført med synlige snedkerdetaljer, der vidner om det fine håndværk. Spisebordet har helt lodrette, lige og slanke ben, placeret yderligt i de fire hjørner af bordet, så de er mindst muligt i vejen for de siddende omkring bordet.
Alle bordplader er udført med gennemgående stave, så der ikke forekommer samlinger på tværs af åreretningen.
Det er en væsentlig del af den kvalitet, vi leverer, og dette gælder også for skuffefronter og alle andre flader i alle vores møbler.
De gennemgående stave giver et smukt sammenhængende udtryk med rene linjer, hvor træets åre i sig selv skaber liv i fladen.
Spisebordene kan udføres i mange størrelser både til køkkenalrum eller spisestue - så lad os sammen kigge på, hvad der er praktisk for jer, med de vilkår rummet giver.
Det er også muligt at have et rullebord, der kan fungere som forlængelse af spisebordet, når man har mange gæster.
Rullebordet kan også bruges som side-bord til servering eller som ekstra, fleksibel arbejdsplads i køkkenet.
FAKTA
HANSEN Living spisebord kan designes i specialmål efter dine drømme og kan være lige så langt, bredt og højt, som du ønsker.
Vi har dog også nogle standardmål:
Træsorter: eg, ask, ahorn, elm og valnød. Andre sorter er mulige. Kontakt os for spørgsmål.